Grave Digger sætter ny verdensrekord

Normalt når vi ser videoer med monster trucks, så er der fuld fart over feltet, vilde flip og andre halsbrækkende manøvrer. Men da der fornyligt blev kørt til Monster Jam i Cedar Rapids i USA, så var det en mere stille rekord af slagsen, som trucken Grave Digger med Tyler Menninga bag rattet fik med hjem. Over et minut balancerende på forhjulene, mens bagenden af trucken stod direkte i vejret. Måske ikke den voldsomste rekord, men prøv lige at se videoen ovenover – Tylers kontrol med monster trucken er helt vanvittig at være vidne til.