Honda Neo Sports Cafe koncept

Tænker du på Honda, så er det måske en gammel Civic, der først kommer op i hukommelsen, men Honda er jo også mestre i de to-hjulede. I galleriet ovenover kan du se deres nyeste koncept – Honda Neo Sports Cafe motorcykel, og den er da en ren fryd for øjet. Måske ikke lige, hvis du mest er til 50 år gamle Harley’er eller Nimbus, men forstå os ret. Som de fleste andre bil- og motorcykelkoncepter, så er der ikke mange specs at finde, men vi kan da se at manifoldet har fire rør, så mon ikke vi er ude i en firecylindret motor med masser af kræfter? Vi glæder os til at se om noget lignende kommer i produktion og ender på vejen.