Laundroid lægger dit tøj sammen

Det er de færreste mennesker, der nyder at lægge tøj sammen. For de fleste er det en kedelig tjans, der bare skal overståes, men nu ser det ud til at du kan få hjælp med dette skab, der hedder Laundroid. Og hvordan virker det så? Firmaet bag, japanske Seven Dreamers, vil ikke helt ud med det, og du kan også se ovenover på videoen, at den mekaniske indmad i skabet er sløret. Men kort fortalt, så fungerer Laundroid ved kunstig intelligens og en speciel feature, hvor skabet skanner det tøj du smider ind og folder det herefter. Ganske smart. Laundroid tager op til 40 forskellige tøjdele, hvilket er ret imponerende. Knapt så imponerende: det tager fem minutter for maskinen at folde en t-shirt, men stadigvæk et stort skridt i den rigtige retning for menneskeheden! Mere om Laundroid HER.