Razer Phone Unboxing

Den spritnye Razer Phone er nu helt officielt blevet præsenteret, og den ser ud til at være alt det, man gik og håbede på. Du får for eksempel et 5,7 tommer IGZO-display med 2.560 x 1.440 pixel og 120 Hz, en Snapdragon 835 processor med 8 GB RAM og et batteri på hele 4.000 mAh. Gaming er altså i fokus med masser af regnekraft og et kæmpe batteri, men det mest imponerende er skærmen, der takket være den høje opdateringsfrekvens nærmest ikke har noget lag og dermed er perfekt til spil, film og scrolling på websider, mens du også lige får suveræn lyd med både Dolby Atmos og THX-certificering. Som du kan se i videoen ovenover, så er Lewis Hilsenteger fra Unbox Therapy også vanvittigt begejstret, da han pakker et eksemplar ud og laver de første, indledende test med Razer Phone.