Renault Kangoo med skamtunet Mercedes-motor

De er skøre, de svenske! Brødrene Olle og Lasse Andersson fra Hammerdal har bygget en noget speciel Renault Kangoo, og umiddelbart er det jo en bil, som vi forbinder med sure koner, dumme børn og en ond lugt af brugte bleer. Men det svenske broderpar har virkelig fået skudt en gang manddom ind i deres Kangoo. Udvendigt er der ikke meget at se, ud over et mega afgangsrør i højre forskærm, men motoren er en 6-cylindret diesel – hentet fra Mercedes. Den har tidligere siddet i en mini-traktorpuller, og er udstyret med blandt andet både turbo og kompressor, så dieselmaskinen nu yder mellem 400 – 500 hestekræfter! Se bæstet i aktion i videoen ovenover.