Sådan bygger du en Tesla for kun 40.000 kroner

De færreste af os har råd til en Tesla, men Car Guru fra Youtube giver dig her opskriften på, hvordan han fik en meget billig en af slagsen. Først fandt han en Model S, der havde været udsat for en slem oversvømmelse. En masse dele på bilen var helt ødelagte, men der var også en masse ting, der stadigvæk virkede. Han købte den vandskadede bil for 14.000 dollar og solgte dele fra den for 13.900 dollar. Herefter købte han en smadret Tesla Model S for 14.500 dollar, og på denne bil var der dele for 8.000 dollar, som han ikke havde brug for og solgte videre. Det tog rigtig mange timer at bygge en brugbar bil ud af delene fra de to biler, men til sidst havde han en komplet og fuld funktionel Tesla Model S stående i garagen. Pris: 6.500 dollar. Eller omkring 40.000 danske kroner. Det betaler sig at kunne arbejde med hænderne. Se videoen om projektet ovenover.