The Madbury Club + Microsoft Surface Experiments

Madbury Club blev stiftet i 2010, og er en forsamling af designere, kunstnere, fotografer, filmmagere, håndværkere og andet godtfolk. I bund og grund handler deres fællesskab om innovation og hygge om forskellige projekter, som de laver sammen, og derfor var klubben en oplagt gruppe forsøgskaniner for Microsoft, der gerne ville teste det fulde potentiale for Surface Pro 4 og Surface book. Det blev til projektet the Mobile Projection Unit, eller bare MPU. MPU’ens base er en Suzuki Carry fra 80’erne importeret fra Japan. Den har Madbury Club så bygget videre på, og inden i kassen finder du et komplet mobilt studie med arbejdspladser og en projektor på toppen – alt sammen drevet af solenergi spædet op med et par batterier. Vi synes, den er blevet ret fed, og du kan se byggeprocessen i videoen ovenover.