Trailer: Den of Thieves

Den of Thieves har meget at leve op til, for vores forventninger til bankrøver-action-film er altid tårnhøje, da det er en populær genre. Men lur lige traileren ovenover, for det ser virkelig ud til, at vi har noget godt i vente. Det er den klassiske historie om en bande bankrøvere, der bliver jagtet af en ‘bande’ politibetjente ledet af Gerard Butler, som heller ikke har helt rent mel i posen. Traileren giver os masser af action, skuddueller, biljagter, planlægning af kup og den her film er vi ret sikre på, at vi skal i biffen og se.

Den of Thieves har dansk biografpremiere den 1. februar 2018.