2017 Hennessey VelociRaptor 600

Standard er en 2017 Ford Raptor noget af et bæst, men det var ikke nok for tuningsfirmaet Hennessey Performance. Mere vil have mere, og de har monteret et twinturbo-kit, så bilen nu yder op til 605 hestekræfter. Den slags kræfter giver en 0-100 km/t-tid på bare 4,2 sekunder, og det må siges, at være meget imponerende for en stor og tung truck. Udover motortuningen, så får du nyt udstødningssytem, LED-lygter, kofangere, 20″ fælge, anden undervogn, Toyo off-road dæk og andet godt fra havet. Det er en virkelig mande-vogn, som vi godt gad have stående i garagen.