2019 Chevrolet Corvette ZR1

Chevrolet siger selv, at denne nye Corvette ZR1 er den hurtigste og mest kraftfulde Corvette nogensinde. Motoren hedder LT5, og er en kompresser-ladet 6,2 liters V8-motor, der yder 755 hestekræfter og 969 Nm, og det er den mest kraftfulde motor Chevrolet nogensinde har lagt i en produktionsbil. Hertil vælger du en 7-trins manuel gearkasse eller en 8-trins automat, så det er også den første ZR1 med automatgear. Topfarten lander et sted omkring de 340 km/t, og hvis den slags tiltaler dig, så kommer ZR1 til salg i løbet af foråret 2018.