Mumle-rappens evolution 2011 – 2018

Mumle rap. Den seneste udvikling i rap-genren. Super simple vers, så simple, at de får Nik & Jay til at fremstå som hardcore rim-smede. Og så bliver rimene mumlet med auto tune ud i æteren. Det er så simpelt, at det bare ikke kan blive en succes. Eller hvad? Som du kan se i filmen herunder, så er det absolut ikke en udvikling, som de gamle legender bryder sig specielt meget om. Men hvad enten du er til old school hip-hop, eller sværger til det nyere mumle-rap, så må vi nok bare se i øjnene, at de unge mumle-rappere griner hele vejen til banken. Men se nu bare videoen nedenunder – den er spækket med guldkorn, hvis du er til genren.