Trailer: Rampage

Nu er der jo lavet flere remakes af King Kong, så det kan vi ikke helt kalde Rampage med Dwayne Johnson aka The Rock. Men vi er lidt i samme boldgade. The Rock er abe-hvisker i filmen, og har et tæt forhold til en silverback gorilla, som han har passet siden den var spæd. Men dyret bliver naturligvis muteret, og for at gøre tingene værre, så er det ikke kun gorillaen, der har været udsat for genetiske forandringer, så en horde af gigantiske rovdyr hærger gennem USA, og det er selvfølgelig kun The Rock, der kan redde dagen.